Nyhedsbrev juni 2021

12. oktober 2021

Kære alle medlemmer

Her kommer et nyhedsbrev fra Læse- og matematikvejlederforeningen. Det er længe siden I har hørt fra os. Der er nok at lave også i disse mærkelige tider. Dog vi har i foreningen våget at se fremad og holde fast i at planlægge årskursus i efteråret.

 

Men det er ikke det eneste dette nyhedsbrev kommer til at handle om. I dette nyhedsbrev vil I få nyt om:


  • Årskursus
  • En særlig bøn til vejlederne på EUD
  • Generalforsamling 16.30-17.30 den 25/11-21, Hotel Nyborg Strand
  • Foreningsadministration – din profil i foreningen!
  • Regionalt arbejde
  • De gule - hvordan går vi videre med udredning
  • En god hjemmeside under opbygning


Årskursus

Vi har siden januar været i fuld gang med at planlægge det kommende årskursus, som kommer til at finde sted

torsdag den 25/11-21 til fredag den 26/11-21 på Hotel Nyborg Strand.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Prisen er 4.000 kr. for medlemmer og 4.500 kr. for ikke-medlemmer.

 

Vi har gjort vores yderste for at lave et program, som er interessant for både læse- og matematikvejledere, nye såvel som mere erfarne vejledere og for vejledere fra alle de skoleformer vi nu repræsenterer, det vil sige EUD, HTX, HHX, STX, EUX, videregående uddannelser. Vi åbner kurset med et oplæg af Gert Biesta og Lærke Grandjean.

 

I vil ganske snart modtage et foreløbigt program på mail med information om hvordan I tilmelder jer. Vi vil desuden også informere på vores Facebook-side og I er velkomne til at dele informationerne med kolleger som ikke er medlemmer af foreningen (endnu).


En særlig bøn til vejlederne på EUD

Vi kan se, at vi, efter sammenlægningen af de to foreninger, ikke har helt så mange medlemmer fra EUD, som vi havde forventet. Det kan der være mange grunde til. Formen på medlemsskabet er gået fra skolemedlemsskab til et personligt medlemskab og hele Corona-situationen har måske også betydet, at man ikke lige har haft lyst til at være medlem i en 'ny' forening.

 

MEN nu lysner det forhåbentlig og vi forventer jo, som I kan læse af ovenstående, at kunne gennemføre årskurset til efteråret. Derfor har vi en særlig bøn til jer som har jeres gang på EUD-skoler. Del endelig information om, at vi holder årskursus med jeres kolleger. De der ikke er medlemmer, får jo ikke indbydelsen til kurset fra os direkte i deres mailboks og det synes vi er synd! Man kan sagtens deltage i kurset som ikke-medlem og man kan til en hver tid melde sig ind i foreningen og derved få kurset billigere. Et medlemskab koster 200 kr./skoleår.


Generalforsamling 16.30-17.30 den 25/11-21, Hotel Nyborg Strand

I år vender vi tilbage til at holde generalforsamling i forbindelse med årskurset. Men man er naturligvis også velkommen til at komme til Hotel Nyborg Strand for at deltage i generalforsamlingen, selvom man ikke deltager i årskurset. I vil modtage en indkaldelsen i jeres mail senest fire uger før afholdelsen.

 

Dog vil vi lige benytte lejligheden til at præsentere bestyrelsens vedtægtsbestemte sammensætning, den nuværende bestyrelse og hvem er på valg - og vi vil gøre opmærksom på at der i år har været ubesatte poster – og at alle interesserede opfordres til at stille op.


Foreningsadministration – din profil i foreningen!

I forbindelse med overgangen til den nye samlede forening, skiftede foreningen også administrationsselskab. Det har givet os nogle nye muligheder i forhold til at målrette vores information til medlemmer indenfor en særlig skoleform, region eller vejledningstype. MEN det kan kun lade sig gøre hvis man som medlem går ind og opdaterer sine medlemsoplysninger. Det er der desværre ikke så mange af jer der har gjort.

 

Der for har vi en bøn til jer: Vi vil i de kommende dage GENSENDE velkomstbrevet med jeres loginoplysninger til foreningsadministration. Så kommer oplysningerne til at ligge øverst i jeres mailboks ;-)

 

Vil I være rare og gå ind og opdatere jeres stamdata. Under ekstra felter kan I angive

  • hvilke skoleformer I underviser på,
  • om I er læse- eller matematikvejledere,
  • hvilken region I hører til osv.


Vi har ikke disse oplysninger på jer automatisk. Og går I ikke ind og oplyser det, kan I gå glip af relevant information om fx et netværksmøde i lige netop jeres region.

 

Er der noget der driller, så skriv endelig til LOM@sekr.dk


Regionalt arbejde

I forlængelse af ovenstående vil vi minde om, at foreningen kan støtte regionalt arbejde i form af fx netværksmøder med et beløb på max 5000 pr år + 100 kr. til forplejning til fx en oplægsholder. Vi dækker også udgifter til oplægsholders transport.

Man søger støtten ved at fremsende et udkast til et program, en liste over mulige deltager og et overslag på beløb. Afregningen sker efter afholdelse af arrangementet mod fremsendelse af bilag på udgifter. Ansøgningen sendes til foreningens kasserer:

Kamilla Kej: kk@nyborg-gym.dk.

Arrangørerne skal selv finde og kontakte oplægsholdere. Mangler I inspiration, er I velkomne til at spørge medlemmerne fra foreningens bestyrelse, om de har ideer til relevante oplægsholdere. Alternativt kan man efterspørge idéer til oplægsholdere på foreningens facebookside.

Når medlemmerne har opdateret deres oplysninger på foreningsadministration, vil foreningen også kunne være behjælpelig med at fremsende oplysninger om arrangementet til alle medlemmer i den aktuelle region. Man fremsender invitationen til Lone Jøhnk på LJO@hfvucnord.dk med oplysninger om hvem målgruppen er - så sender vi det afsted.


De gule - hvordan går vi videre med udredning

Der er pr 1/1-21 lavet en aftale om at ensrette vurdering af testscores på tværs af det specialpædagogiske støtteområde (SPS) ordblindeundervisning for Voksne (OBU).

Det betyder at der i den forbindelse er kommet en afklaring på hvad der skal til for, at man betragter vanskelighederne hos en elev/kursist der er testet gul med ordblindetesten som en funktionsnedsættelse, som kan udløse SPS eller OBU. I kan læse mere om kriterier og hvilken form for videre testning der skal indgå i udredningen her: https://www.uddannelsesforbundet.dk/media/5996/brev-om-maalgruppe-paa-obu.pdf (Linket beskriver OBU – men med ensretningen gælder det også for SPS)

 


En god hjemmeside under opbygning

De af jer, som har været med på et eller flere årskurser de seneste år, har måske hørt oplæg fra Peter Heller Lützen om faglig læsning, lektier eller stilladsering. Peter arbejder på Videncenter for Læsning og de har lanceret et såkaldt 'vidensunivers' som er en hjemmeside, hvor der bliver delt og kan deles gode råd og materialer der har forbindelse til læsning, skrivning og undervisning af unge med dysleksi. På siden præsenteres det således:

 

Læse- og skrivestilladser til udfordrede unge i gymnasiale uddannelser

Projektet har til formål at formidle viden om, hvordan lærere i de gymnasiale uddannelser kan stilladsere elevernes læse- og skriveprocesser bedre. Formidlingen sker gennem video, podcast og artikler.

 

Det er tanken, at sitet frem til marts 2022 udbygges med yderligere en film, nogle podcast og artikler. Og her må vi som medlemmer meget gerne byde ind. Altså, har man arbejdet med noget, de på sitet kunne formidle til andre, så må man meget gerne henvende sig til Peter Heller Lützen på PETL@kp.dk

 

Der begynder så småt at ske lidt på sitet, men der kommer altså mere indhold over det kommende års tid:

https://www.videnomlaesning.dk/viden-og-vaerktoejer/vidensunivers/vidensunivers-laese-og-skrivestilladser-til-unge/


Det var alt for denne gang – vi ser frem til at se mange af jer til årskurset til november og indtil da vil vi ønske jer en god afslutning på skoleåret, en god sommer og en god skolestart til august!


På bestyrelsens vegne

Lone Jøhnk


Af Morten Lykke Kornelius 12. oktober 2021
Kære alle medlemmer 
Af Morten Lykke Kornelius 1. april 2020
Her kommer et nyhedsbrev til alle medlemmer i den nye læse- og matematikvejlederforening: Læse- og Matematikvejlederforeningen for ungdoms- og videregående uddannelser 
Af Morten Lykke Kornelius 10. oktober 2019
Af morten_laesevejleder 18. oktober 2017
Referat af 12. maj 2016 Vi holdt møde på EUC nord,og her er referatet
Af Morten Lykke Kornelius 18. oktober 2017
Fyldigt referat fra regions Nords møde 19. marts 2015 kan læses her. Referent Marinne Bentsen Aalborg Handelsskole.
Af Morten Lykke Kornelius 18. oktober 2017
Læsevejledernetværksmøde på Aalborg Tech 21. oktober 2014. Læs referatet her
Af morten_laesevejleder 18. oktober 2017
Referat 25. september 2013 Referat nr 11
Af Morten Lykke Kornelius 18. oktober 2017
Referat oktober 2012
Af Morten Lykke Kornelius 18. oktober 2017
Referat af 12. januar 2012
Af Morten Lykke Kornelius 18. oktober 2017
Referat af 24. august 2009
Vis flere