LÆSEVEJLEDER / LÆSEVEJLEDERENS JOBFUNKTION
Læsevejlederens jobfunktion på de videregående uddannelser
Støtten til studerende på de videregående uddannelser har til formål at gøre den studerende i stand til at studere på lige vilkår med sine medstuderende. Den studerende tager selv kontakt til institutionens SPS-vejleder (Specialpædagogisk Støtte), som afdækker den studerendes behov for støtte og ansøger om dette.
Læsevejlederens primære opgaver er:
- At teste for dysleksi
- At instruere i bevilgede it-programmer
- At yde studiestøtte
Test for dysleksi
Hvis den studerende ikke har dokumentation for dysleksi, tester læsevejlederen den studerende for at se, om vedkommende er berettiget til støtte.
Hvis den studerende tidligere er blevet testet med ordblindetesten, kan SPS-vejlederen ud fra dette resultat anbefale støtte. Studerende på lange videregående uddannelser er støtteberettigede både ved rød og gul score i ordblindetesten. For studerende på mellemlange videregående uddannelser skal læsevejlederen ved gul score i ordblindetesten lave supplerende tests ifm. eventuel anbefaling af videre støtte.
Læs mere om støttemuligheder her.
It-programmer
Mange studerende med dysleksi får bevilget læse- og skrivestøttende programmer. Læsevejlederen instruerer den studerende i brugen af de bevilgede programmer samt i de funktioner, man som studerende har særligt brug for – fx OCR-behandling af tekster og oprettelse af egne fagordlister. Læsevejlederen sætter i den forbindelse fokus på brugen af programmer og funktioner i den aktuelle uddannelseskontekst.
Studiestøtte
I studiestøtten er det læsevejlederen, der sammen med den studerende rammesætter indholdet af et studiestøtteforløb og aftaler mål og delmål for semestrets studiestøtte. Der er typisk tale om et varierende antal møder i løbet af et semester. Udgangspunktet for forløbet er de udfordringer, den studerende møder i sin studiehverdag. Det kan fx være udfordringer forbundet med skriftlig formidling, læsning af akademiske tekster eller planlægning og struktur. Læsevejlederen har en vigtig rolle ift. at følge op på forløbets rammesætning og mål.
Læsevejlederen kan desuden planlægge og afvikle studiestøtte som hold med flere studerende. Temaer på studiestøttehold kunne fx være planlægning og strukturering af studiehverdagen, håndtering af skriveprocesser samt brugen af læse- og skriveteknologi i studiehverdagen.
Læsevejlederens jobfunktion på ungdomsuddannelserne
Meget af læsevejlederens arbejde er affødt af §61 i Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser, som angiver at elever med funktionsnedsættelse skal have tilbud om forskellige støtteformer.
Det er vores indtryk, at det alligevel er meget forskelligt, hvad læsevejlederne laver på de forskellige ungdomsuddannelser, ligesom det er forskelligt, hvor meget tid de forskellige læsevejledere har til rådighed.
Mange læsevejledere bruger en del af skoleårets begyndelse på at lave screeninger og ordblindetest for at kunne identificere de elever med nedsat funktionsevne eller særlige indlæringsvanskeligheder i forbindelse med netop ordblindhed.
Efter afdækningen er det læsevejledernes opgave at ansøge om hjælpemidler og SPS-bevilling. Til dette hører også installation og introduktion til forskellige hjælpemidler i form af læse-/skriveteknologi.
I forlængelse heraf varetager læsevejlederens ofte SPS-timer i form af støtte og hjælp til at eleverne kan udvikle strategier til at forbedre de specifikke læsevanskeligheder, som gør det særlig svært for eleverne i de gymnasiale uddannelser.
Læsevejlederen bruger desuden meget tid på administrativt arbejde, da persondataloven kræver meget papirarbejde og sikring af, at dokumentation er i orden og kun findes de rette steder. Desuden kræver SPS-bevillinger stor dokumentation i form af forløbsbeskrivelser og genansøgninger.
Af andre opgaver kan nævnes:
- Undervisning i læse- og notatstrategier for nye elever
- Afdækning og opfølgning på læse- og skrivevanskeligheder hos elever med dansk som andetsprog
- Andre tiltag for elever med andre barrierer
- Roller i forbindelser med større skriftlige opgaver
- Organisering og planlægning af fællesmøder og information til ordblinde
- Sparring med kolleger
- Deltagelse i lokale netværk
- Tildeling af forlænget tid til eksamen
Opdateret: 19.09.2024